Jeg er netop lige kommet hjem fra weekendtur med excursionklubben. Vi var i Kern for at river rafte. Det kan rigtig godt anbefales! Jeg havde engangskamera med i stedet for mit digitale, så jeg har ikke billeder derfra endnu. Jeg jeg skal nok lægge dem herpå så snart jeg har fået dem fremkaldt.
Til dem der ikke lige har prøvet det, så går river rafting ud på at man sidder seks mennesker i en stor rubust gummibåd og så sejler ned ad en flod med masser af strøm og store sten som man skal styre udenom for ikke at kæntre.
Vi var super heldige med vejret. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det var super varmt, så selvom flodvandet var ret koldt var der ingen af os der tog vores medbragte våddragter på. vi sad bare i korte shorts, toppe og PFD. PFD står for for Personal Floating Device. Det er det politisk korrekte ord for en redningsvest. Vi lærte til sejling at det ikke længere hedder en 'life jacket', da man teknisk set godt kan dø selvom man har den på!
Fredag mødtes vi kl 15 ved Excursionklubbens hus og fordelte os i to biler for at drage afsted mod Kern. Herovre bruger man 'MapQuest' i stedet for rejseplanen. Selvom jeg godt har hørt om sjove rejseforeslag fra rejseplanen så tror jeg alligevel at MapQuest er mere ustabil. Amerikanerne brokkede sig i hvert fald allerede lidt over det før vi tog afsted, og på trods af megen snak omkring ruten fra forsædet endte vi alligevel nogle gange lidt udenfor ruten. I USA er alting virkelig stort. Hvis man tager en forkert afkørsel kan der godt gå rigtig lang tid før man kommer til en by og kan se at man er på vej den gale vej. Den værste af den slags fejl tror jeg at vi havde lavet da det pludselig lød fra forsædet at vi var kørt 60 miles (96 km!) i den gale retning og måtte vende om.
Da vi kom frem til Kern var det helt mørkt og vi kunne ikke rigtig finde campingpladsen. I stedet endte vi med bare at stoppe ved en lokal park. Man måtte ikke slå telte op der, så vi lagde bare vores soveposer og liggeunderlag ud på græsset og sov under den klare stjerne himmel. Da jeg havde misset natten mellem torsdag og fredag for at klare noget skolearbejde der skulle nåes inden weekenden nåede jeg nu ikke at nyde stjernehimlen særlig længe før jeg sov tung.
Næste morgen fik vi afklaret hvem der var rigtige califoniere og hvem der var europæere. Amerikanerne fortalte om hvordan de om natten havde været nervøse for om sprinklere pludselig skulle starte i parken. Os europæere havde glemt alt om sprinklere og bekymrede os mere om eventuelle tasketyve eller farlige dyr vi havde set i Hollywood film. Vi slap heldigvis for alle tre ting.
Lørdag morgen kørte vi op til en bådudlejning. Guiderne fra excursionklubben har et rigtig godt forhold til nogle af Kern-guiderne og på mystisk vis fik vi både lånt bådene gratis og en guide med i hver af vores både. Jeg tror det var rigtig godt at vi havde guider med i bådene, for de var godt nok svære at styre i den stærke strøm. Der var en masse teknik omkring hvordan man skulle sejle ind i de små vandfald for at båden ikke tippede. Guiderne var rigtig dygtige til at styre, men syntes heldigvis også det var sjovt at sejle helt til grænsen for hvad båden kunne klare. På den sidste tur om eftermiddagen havnede Evelina pludselig i floden, og Gus (excursionclubbens leder) faldt også overbord to gange. Jeg havde mit vandtæte engangskamera hængende i PFD'en og forsøgte så godt jeg kunne at tage billeder. Det var svært at få gjort de steder hvor der var action på floden. Nedenunder her er der billeder af Evelina på vej tilbage i båden.
Bådene 'hoppede' hen over sten og bølger og større bølger skyllede ind over dem. Hver gang vi kom til enden af den strækning af floden vi sejlede på var vi sjask våde, men vi tørrede heldigvis hurtigt i den stærke sol.
Vi fik brændt en masse kalorier af på floden, så da vi kom til frokosten var vi rigtig sultne. Om morgenen havde vi lavet os nogle sandwich med alt mulig lækkert i. Det var stor skuffelse da det gik op for os at ingen havde husket at tage kassen med sandwich med. Vi fandt tre store poser chips i bilen og delte dem grådigt.
Da vi kom tilbage bådudlejningen og havde spist vores sandwich smuttede Sidsel og jeg over på en tank for et købe lidt chokolade. På tanken fik vi bekræftet at vi nok ikke befandt os i Californiens rigeste del. I hvert fald havde de klip-klap'er der kostede ca 10 kr. Det var helt perfekt. Nu har jeg et par til når vi tager i jacuzzi i universitetets RecCen (recreation center).
Søndag morgen stod vi op og tog bilerne hjem til Santa Barbara. Vores chauffør var meget stolt over at vi kom frem en time tidligere end beregnet, men det er måske ikke så svært når man kører mellem 130 og 140 km/h... Vi kom heldigvis sikkert hjem. Jeg skriver måske lidt mere når jeg får billederne.
No comments:
Post a Comment