Kern River Rafting

Jeg er netop lige kommet hjem fra weekendtur med excursionklubben. Vi var i Kern for at river rafte. Det kan rigtig godt anbefales! Jeg havde engangskamera med i stedet for mit digitale, så jeg har ikke billeder derfra endnu. Jeg jeg skal nok lægge dem herpå så snart jeg har fået dem fremkaldt.


Til dem der ikke lige har prøvet det, så går river rafting ud på at man sidder seks mennesker i en stor rubust gummibåd og så sejler ned ad en flod med masser af strøm og store sten som man skal styre udenom for ikke at kæntre.
Vi var super heldige med vejret. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det var super varmt, så selvom flodvandet var ret koldt var der ingen af os der tog vores medbragte våddragter på. vi sad bare i korte shorts, toppe og PFD. PFD står for for Personal Floating Device. Det er det politisk korrekte ord for en redningsvest. Vi lærte til sejling at det ikke længere hedder en 'life jacket', da man teknisk set godt kan dø selvom man har den på!

Fredag mødtes vi kl 15 ved Excursionklubbens hus og fordelte os i to biler for at drage afsted mod Kern. Herovre bruger man 'MapQuest' i stedet for rejseplanen. Selvom jeg godt har hørt om sjove rejseforeslag fra rejseplanen så tror jeg alligevel at MapQuest er mere ustabil. Amerikanerne brokkede sig i hvert fald allerede lidt over det før vi tog afsted, og på trods af megen snak omkring ruten fra forsædet endte vi alligevel nogle gange lidt udenfor ruten. I USA er alting virkelig stort. Hvis man tager en forkert afkørsel kan der godt gå rigtig lang tid før man kommer til en by og kan se at man er på vej den gale vej. Den værste af den slags fejl tror jeg at vi havde lavet da det pludselig lød fra forsædet at vi var kørt 60 miles (96 km!) i den gale retning og måtte vende om.

Da vi kom frem til Kern var det helt mørkt og vi kunne ikke rigtig finde campingpladsen. I stedet endte vi med bare at stoppe ved en lokal park. Man måtte ikke slå telte op der, så vi lagde bare vores soveposer og liggeunderlag ud på græsset og sov under den klare stjerne himmel. Da jeg havde misset natten mellem torsdag og fredag for at klare noget skolearbejde der skulle nåes inden weekenden nåede jeg nu ikke at nyde stjernehimlen særlig længe før jeg sov tung.
Næste morgen fik vi afklaret hvem der var rigtige califoniere og hvem der var europæere. Amerikanerne fortalte om hvordan de om natten havde været nervøse for om sprinklere pludselig skulle starte i parken. Os europæere havde glemt alt om sprinklere og bekymrede os mere om eventuelle tasketyve eller farlige dyr vi havde set i Hollywood film. Vi slap heldigvis for alle tre ting.

Lørdag morgen kørte vi op til en bådudlejning. Guiderne fra excursionklubben har et rigtig godt forhold til nogle af Kern-guiderne og på mystisk vis fik vi både lånt bådene gratis og en guide med i hver af vores både. Jeg tror det var rigtig godt at vi havde guider med i bådene, for de var godt nok svære at styre i den stærke strøm. Der var en masse teknik omkring hvordan man skulle sejle ind i de små vandfald for at båden ikke tippede. Guiderne var rigtig dygtige til at styre, men syntes heldigvis også det var sjovt at sejle helt til grænsen for hvad båden kunne klare. På den sidste tur om eftermiddagen havnede Evelina pludselig i floden, og Gus (excursionclubbens leder) faldt også overbord to gange. Jeg havde mit vandtæte engangskamera hængende i PFD'en og forsøgte så godt jeg kunne at tage billeder. Det var svært at få gjort de steder hvor der var action på floden. Nedenunder her er der billeder af Evelina på vej tilbage i båden.



Bådene 'hoppede' hen over sten og bølger og større bølger skyllede ind over dem. Hver gang vi kom til enden af den strækning af floden vi sejlede på var vi sjask våde, men vi tørrede heldigvis hurtigt i den stærke sol.


Vi fik brændt en masse kalorier af på floden, så da vi kom til frokosten var vi rigtig sultne. Om morgenen havde vi lavet os nogle sandwich med alt mulig lækkert i. Det var stor skuffelse da det gik op for os at ingen havde husket at tage kassen med sandwich med. Vi fandt tre store poser chips i bilen og delte dem grådigt.



Da vi kom tilbage bådudlejningen og havde spist vores sandwich smuttede Sidsel og jeg over på en tank for et købe lidt chokolade. På tanken fik vi bekræftet at vi nok ikke befandt os i Californiens rigeste del. I hvert fald havde de klip-klap'er der kostede ca 10 kr. Det var helt perfekt. Nu har jeg et par til når vi tager i jacuzzi i universitetets RecCen (recreation center).

Søndag morgen stod vi op og tog bilerne hjem til Santa Barbara. Vores chauffør var meget stolt over at vi kom frem en time tidligere end beregnet, men det er måske ikke så svært når man kører mellem 130 og 140 km/h... Vi kom heldigvis sikkert hjem. Jeg skriver måske lidt mere når jeg får billederne.

CSO

I går var Sidsel og jeg til grillaften hos Andreas. Han er en af Sidsels kærestes venner og spiller violin her i Santa Barbara. Han bor i et hus med 7 amerikanere og de har en fantastisk terrasse med en fantastisk stor grill. Da klokken var ved at være 2 ville Sidsel og jeg til at køre hjem, men da vi kom ud af det villakvarter hvor Andreas bor og ned til cykelstien der fører tilbage til Isla Vista hvor vi bor opdagede vi at de ikke havde tændt lyset på cykelstien. Det er altså lidt mærkeligt at have lygter stående hele vejen langs cykelstien og så slukke dem om natten synes jeg. Sidsel og jeg overvejede om vi skulle cykle tilbage og hele vejen uden om Santa Barbara lufthavn for at kunne køre hjem ad en oplyst vej. Vi blev dog enige om at vi var trætte og gerne ville hurtigt hjem, så vi besluttede for at prøve cykelstien på trods af at den var helt mørk i et øde område og ca. 4-5 km. Andreas havde været betænktsom og givet os en spøgelseshistorie med i døren, så der gik ikke længe før vi var ret bange på den mørke sti. Da vi havde kørt ca. en tredjedel af vejen kom vi til en træbro vi skulle over. foran broen var der et blåt lys der blinkede. Det var først da vi kom helt tæt på at vi kunne se at det var en mand der stod med sin cykel. Han sagde 'hello girls' til os og så blev vi grebet af panik og ræsede derudaf. Sidsel tabte sin ene sandal, men vi turde ikke vende om for at samle den op. Vi stoppede først da vi var kommet til Goleta Beach som ligger ca. 2 km hjemmefra. Her var der lidt lyst og der kom biler engang imellem, så her turde vi stoppe.

Universitet har en escort service som de kalder CSO. Det er en cykelpatrulje og man kan ringe til dem 24 timer i døgnet hvis man gerne vil følges hjem. Vi mente helt sikkert at det nu var vores tur til at få lidt assistance fra CSO, så vi ringede og hørte om vi kunne blive fulgt hjem. Der er 1 km cykeltur op ad en bakke fra Goleta Beach og til universitetet. Desværre syntes CSO'erne måske at den bakke var lige så uhyggelig som vi syntes. De bad os i hvert fald om at cykle op til universitetet og så ville de møde os der. Da følte vi godt nok at vi havde fået lidt falsk reklame om CSO. Det var jo cykelturen fra Goleta Beach og op til universitetet vi var bange for og ikke cykelturen over oplyste campus. Vi gjorde dog som de sagde og blev så escorteret over campus og hjem. Så har vi prøvet det. Jeg vil nu aldrig igen cykle den vej hjem om aftenen. I det hele taget skulle vi nok havde taget advarsels-klistermærket på vores cykler lidt mere alvorligt. Den lyder:

WARNING: This bicycle is not designed for competition, stunting, jumping, or off-road use. Bicycling can be hazardous. Always wear a safety helmet. Do not ride at night.

Spring Quarter Start

Den 2. april var Spring Break forbi, og så var det tid til at komme i gang med det quarter som bliver mit sidste på UCSB. Det var sjovt at se hvordan campus på en dag pludselig igen var fyldt med mennesker. Selv i weekenderne plejer der at være en del mennesker, i hvert fald omkring biblioteket, så i Spring Break havde der virkelig føltes tomt.

Med alle de obligatoriske ugeopgaver der venter forude startede quarteret med en tur i universitets-boghandlen hvor der skulle købes nye blokke. På UCSB kan man få alt i ægte UCSB-version. Blokkene er så fine at jeg fik samme følelse i maven som når jeg i folkeskolen fik et nyt kladehæfte og lovede mig selv at nu ville jeg skrive rigtig pænt indtil det var fyldt ud. Jeg har lagt to af mine nye bøger med ind på billedet fordi de også er så fine. Det er lidt mere luxuriøs stil end naturfagsbogladens tryk, men desværre også væsentlig dyrere.

Første uge af quarteret adskiller sig en del fra første uge af en blok i Danmark. Herovre er første uge en af de travle uger. Det er meget almindeligt herovre at melde sig til et eller to fag mere end man har tænkt sig at tage og så den første uge shoppe rundt til dem allesammen for at finde ud af hvilke man vil have. Det er en spændende uge, men også ret stressende. Det synes jeg i hvert fald. Jeg er virkelig dårlig til at vælge, så det krævede at der allerede i Spring Break blev læst lidt op på kurserne. Heldigvis lagde forelæserne kapitel 1 kopiark fra bøgerne ud for de fag jeg var i tvivl om, så jeg stod i det mindste ikke i et dilemma om hvilke $100 bøger jeg skulle købe.

Californien er generelt ikke særlig meget indrettet efter cyklisternes behov, men her ved UCSB har de godt fået nogle gode ideer. Hvor ellers finder man måske rundkørsler til cyklister og cykelanhængere på samtlige busser? (jeg sætter et billede af en bus ind når jeg lige har fået taget et.) Det skal lige siges at rundkørsler til cyklister nok også er vigtigere herovre end derhjemme. Nede ved postkasserne mødte jeg en dag en som fortalte mig at han godt havde lagt mærke til mig nede i Isla Vista. Han sagde at jeg var 'hende der laver håndtegn når hun cykler' ;).